POLITIK FOR GIF GYMNASTIK SOM TOBAKSFRI FORENING
I GIF Gymnastik ønsker vi at skabe et trygt og sundt miljø for børn og unge. Der er desværre en tendens til, at tobak – særligt snus – er blevet en del af gymnastikkulturen. Det vil vi være med til at ændre.
Formålet med politikken er at forebygge, at børn og unge begynder at bruge tobak, snus eller lignende.
FØLGENDE GÆLDER PÅ ALLE STEDER, HVOR GIF GYMNASTIK HAR TRÆNING ELLER AKTIVITETER:
Tobak, snus og lignende må ikke bruges eller være synligt.
Tobak, snus og lignende må ikke tilbydes til andre.
Trænere, forældre og ældre gymnaster har et særligt ansvar for at være gode rollemodeller.
GIF GYMNASTIK VIL DESUDEN ARBEJDE FOR AT:
Støtte medlemmer, der ønsker at stoppe med at bruge tobak eller snus.
Gøre det til en fælles indsats at ændre gymnastikkens snuskultur – også i samarbejde med andre foreninger.
Gøre foreningens frivillige og ældre gymnaster bevidste om deres rolle som forbilleder.
Bruge fællesskabet til at bakke op om en kultur, hvor det er naturligt at sige nej til tobak og snus.
Bestyrelsen
GIF Gymnastik