SENIORHERRERNE VINDER SØLV TIL NM

09-11-2025

Sølv til GIF´s seniorherrer ved de Nordiske Mesterskaber i TeamGym

Der var højt niveau og masser af dansk energi, da de Nordiske Mesterskaber i TeamGym blev afviklet i Espoo i Finland. Danmark var repræsenteret i alle tre rækker – mix, damer og herrer – og de danske gymnaster leverede solide præstationer på tværs af discipliner. Det blev til flere flotte topplaceringer og endnu en bekræftelse af, at Danmark fortsat er med helt fremme i nordisk TeamGym.

I herre-rækken leverede de to danske hold en stærk indsats i et skarpt felt af nordiske konkurrenter. Vores seniorherrer imponerede med høj kvalitet i rytmeserien og dagens bedste præstation på banen. Trods enkelte udfordringer i trampetten formåede holdet at holde et meget højt niveau og sikrede sig dermed en flot sølvmedalje til Danmark.

Et stort tillykke til gymnaster, trænere og alle omkring holdet – en fantastisk præstation og endnu et bevis på den styrke, sammenhold og kvalitet, der kendetegner Gladsaxe IF’s TeamGym seniorherrer.


10