Sundhed for krop og sjæl

Mental sundhed og velvære er mindst ligeså vigtigt som en fysisk sund krop. Derfor tilbyder GIF nedenstående hold, som alle har fokus på kropsbevidsthed, balance, åndedræt, indre ro og velvære, gennem forskellige styrke- smidigheds- og balance-øvelser. Nedenunder ses en kort beskrivelse af de enkelte hold, for mere information klik videre ind på holdet. 

  • Yoga (for begyndere); holdet starter helt forfra med vægt på instruktion i alle grundstillinger, og vi kommer igennem solhilsner og afspænding. Du vil forbedre din balance, styrke og smidighed - og med garanti gå hjem med mere ro. Læs mere HER
  • Hatha yoga NYT HOLD Hatha er basis for andre former for fysisk yogapraksis, og vi skal arbejde med basis stillingerne (asana) inde for yogaen, i et tempo hvor alle kan være med - øvede såvel som begyndere.Til sidst sluttes der af med yoga nidra, hvor kroppen kommer i dyb afspænding- hvilket også er en vigtig del af yogaen. Læs mere HER
  • Flow yoga NYT HOLDI "power/flow” yoga skal vi sammen arbejde med forskellige stillinger (asana), såvel som med flow sekvenser, hvor vi med tiden får arbejdet åndedrættet med ind i flowet. Instruktøren lægger meget vægt på at arbejde med kropsbevidsthed, så vi kan blive bedre til at lytte til os selv, og vi skal bruge vores vejrtrækning til at flytte fokusset, når stillingerne bliver udfordrende. Læs mere HER
  • Pilates; for nybegyndere og let øvede, der gerne vil lave styrketræning i et stille og roligt tempo. Pilates består af et system af stræk- og styrkeøvelser, som styrker musklerne, og gør dem spændstige, giver bedre kropsholdning, smidighed og balance samt forbinder krop og bevidsthed. Læs mere HER