Guidelines

Bestyrelsen har i samarbejde med trænerne udarbejdet nogle ”guidelines”, som skal være med til at skabe en hyggelig og rar atmosfære for alle; både trænere og udøvere. Foxy Cheer er en klub for alle, hvor vi først og fremmest skal have det sjovt, hvor humoren står i højsædet og hvor der er plads til gensidig respekt. Derfor har vi nedfældet nogle fælles forventninger. For det går selvfølgelig begge veje:-)

Hvad kan du som udøver forvente af Foxy
  • Foxy er en seriøs klub, som har nogle engagerede, og kompetente trænere, som vil gøre alt for at få det bedste frem i alle! Som udgangspunkt vil der for så vidt muligt være to trænere til stede, for at garantere, at sikkerheden er i orden.
  • Trænerne bruger hinanden, samt arbejder sammen med eksterne og kompetente personer, for at inspirere hinanden og udvikle nye ideer til at optimere træning, rutiner m.m.
  • Foxy er en klub, hvor der er gensidig respekt, plads til forskellighed, samt en masse humor, som gør, at det er sjovt at være udøver i Foxy Cheer!
  • Trænerne og bestyrelsen har et tæt og godt samarbejde og vi arbejder hele tiden i fælleskab på, at gøre Foxy Cheerleaders til en endnu bedre klub!
  • Til træningen bliver der arbejdet målrettet og seriøst

Hvad forventer Foxy af dig?
Som klub forventer vi, at du:

Passer din træning
  • Det er meget vigtigt, at du kommer til træning, da dit hold/stuntgruppe ikke kan fungere uden dig!
  • Hvis du er forhindret i at komme til træning, skal du melde afbud så hurtigt du kan, og helst minimum 4 timer før, så træneren har tid til at lave om i træningsprogrammet. Afbud skal gives til træneren via sms. Det er ikke tilladt at melde afbud via Facebook!
Har en god omgangstone
  • Det skaber en dårlig atmosfære, hvis man taler grimt om, eller dårligt til, sine holdkammerater.
  • Dette gælder også den måde I kommunikerer med hinanden i de diverse sociale medier. (fx Facebook, Formspring, Twitter, osv., osv.) Hvis der skulle opstå et problem, så kontakt din træner. De hjælper gerne med at løse en evt. konflikt!
HUSK- Alle har et medansvar i at skabe en rar og hyggelig atmosfære, da man først der er i stand til at yde en optimal indsats!
  • Tænker over, hvad du spiser og drikker, samt er oplagt og engageret til træning
  • Til træningen bliver der arbejdet hårdt og målrettet og især op til et vigtigt stævne(s.s. D.M) kan det blive endnu mere intensivt! Det er derfor vigtig, at du tænker over, hvad du spiser. Endvidere er det vigtigt, at du er udhvilet, oplagt og engageret til træning.
Udviser den positive ”klubånd” til stævner og events
  • Det er super vigtigt, at vi fremstår som en tolerant og sportslig klub, som ved hvad ”Good Sportsmenship” betyder. Vi vil til enhver tid bestræbe os på at være de bedste, men vi klapper af dem, som gør det bedre eller dårligere end os, og vi taler godt eller slet ikke om andre klubber og deres udøvere!! Med andre ord: vi fejrer sejren sammen. Vi trøster, når det gør ondt. Vi glæder os, når det går andre godt.
  • Vi rydder op efter os og passer på inventaret
  • De steder, hvor der trænes, låner klubben af kommunen. Det er derfor meget vigtigt, at vi passer rigtig godt på inventaret, og rydder pænt op efter os. Her tænker vi specielt på mad og drikke. Vi skal kunne være det bekendt at komme tilbage næste gang;-)
Endvidere forventer vi, at udøvende medlemmer af Foxy hverken ryger eller drikker alkohol inden eller efter træning i nærheden af træningsstedet, og at du hverken ryger eller drikker alkohol når du er ude til stævner eller events.
  • Trænerne har ansvaret for dig når du er til stævner med overnatning, og kan beslutte at sende dig hjem, hvis du drikker alkohol under et stævneophold. Som klub vil vi gerne vise, at dårlige og usunde vaner, som rygning og alkohol ikke passer sammen med topsport. Endvidere skal du være et forbillede for de yngre udøvere i vores klub.
  • I forbindelse med rygning af hash eller indtagelse af andre euforiserende stoffer i forbindelse med træning, stævner og/eller events har klubben en nul-tolerance politik. Dvs. at du bliver ekskluderet fra klubben med øjeblikkelig virkning, hvis denne regel ikke bliver overholdt.
Vi glæder os til, at du er med til at gøre Foxy Cheerleaders til en endnu bedre klub.

Med venlige hilsner
Trænere og Bestyrelse